3.11.13

Pigesæt



I løbet af ugen havde jeg et kreativt frirum med min mor, hvor vi brugte timer bag symaskinen og i stofforretning. Vi fik blandt andet suppleret pigernes efterårsgarderobe med et par klassikere - shorts til Agnes og nederdel til Ingrid efter Marapyttas gode diy. Stoffet er jeg ret vild med, da det i farveskalaen passer perfekt til efteråret og supplerer resten af tøjet i skabene ganske fint. Jeg mangler bare bærfarvede eller bourdeux t-shirts til pigerne, så der er lidt mere kulør.

Indtil pigerne bliver store nok til at brokke sig, så synes jeg det kan være temmelig sødt med same-but-different, hvor pigerne passer sammen uden at være helt ens. Trods morens hang til matchy-matchy så er det altså sjældent de har det på samtidigt. 

Faktisk er det ikke kun pigerne som matcher. Min søster forelskede sig helt i stoffet og mine planer med det, så kusinerne er allerede blevet udstyret med nederdel og shorts også - dog ikke fra min hånd. :)

17 kommentarer:

  1. Jeg synes det er så hyggeligt - og virkelig skønne beklædningsdele

    SvarSlet
    Svar
    1. Pigerne synes det er sjovt ligne hinanden lidt indimellem, og så længe de er ok med det, så synes jeg det er ret nuttet.

      Slet
  2. virkelig fint stof :) og skønne sager :)

    SvarSlet
  3. Ej hvor er det bare fint! Jeg er også vild med stoffet, og jeg synes det er sødt med lidt same same :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke. :) Stoffet er fra stof 2000, og det lykkedes mig at klemme et par shorts og en nederdel ind på 1 meter. Så for en sjælden gangs skyld var der god økonomi i et af mine syprojekter. ;)

      Slet
  4. Sikke noget fint stof og lækre resultater I fik lavet :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg skyndte mig også at købe stoffet, efter jeg havde set det på insta hos @viamria. :)

      Slet
  5. Hvor er de bare fine, jeg er altså helt tosset med det shorts mønster :) Du må også lige ha mønsteret på lommerne til Agnes nederdel... Det må være hyggeligt med Maiken & mor krea dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De shorts er også bare en favorit! Faktisk er det stadig størrelse 1 år med lidt ekstra elastikvidde, jeg har lavet, da Agnes er så spinkel. De er nemme at lave, men tager noget tid med rynk tre steder. Hvis du kaster dig ud i nogle til Karla, skal du lige være obs på luv-retningen ikke vender forkert - især når det faste stykke ved benene syes på.

      Det har ingen hast med lommen. Jeg kan bare få den næste gang vi ses eller sender noget. Det var rigtig hyggeligt med sydag. Dem skal jeg vist have nogle flere af. Faktisk var det min mor, som syede nederdelen. Det var fint med en hjælpende hånd til at få syet noget af det, som jeg allerede havde klippet ud. :)

      Slet
  6. Nuuuuiiii hvor er det sødt!

    SvarSlet
  7. Hvor er det bare et fint søster sæt uden at være helt ens... Er selv en af dem der "led" under min mor syede til min søster og jeg hver gang vi skulle til noget festligt... Hvilket mønster på shorts har du brugt? - mangler et til min datter og hendes kusine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg kigger familiealbummet igennem var det også med matchende sæt i overflod, da min mor syede en stor del af vores tøj. Herhjemme er det mere undtagelsen end regelen - trods alt! Da vi var børn tror jeg også bedre det kunne betale sig økonomisk at sy selv, mens det i dag jo mest er noget jeg gør fordi jeg hygger mig med det, og pigerne bliver glade for tingene.

      Jeg har brugt et mønster fra Symagasinet. Det er de shorts som er på side 24 i bladet 5.2012. Jeg plejer bare at låne bladene på biblioteket. Til Agnes er de dog lidt store i størrelsen, mens de fx. passer størrelsesmæssigt til min niece. Så er det spinkle børn skal du ikke vælge for stor en størrelse.

      Du kan se et af de andre par shorts jeg har syet efter mønstret her:
      http://kreakullerogkrudtuglen.blogspot.dk/2013/09/poppy-daisy-shorts.html

      Slet
  8. Skønne skønne sager - er også ret vild med Same-but-different! Husker selv at min søster og jeg som børn ofte var klædt ens - den gang synes jeg slet ikke om det! Men jeg kan se jeg gør det lidt med mine egne unger i dag - dog mere farveskala og materialevalg - de er trods alt forskellige i køn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, jeg synes også man skal respektere børnene. Hvis nu de ikke bryder sig om det, så skal man heller ikke gøre det som forælder uanset hvor sødt det ser ud. Karsten er heller ikke vild med helt ens, så det er bevidst jeg ikke laver det lidt forskelligt - både som her og da jeg syede sommerkjoler til pigerne.

      Men det er da en sjov tendens, at man koordinerer tøjet børnene imellem. Noget tror jeg dog også kan tillægges smag - for ens smag er jo det samme uanset om der er et eller flere børn. :)

      Slet